Varme

Din lejlighed bliver varmet op med fælles varmepumper og el  fra de solceller, der sidder på taget af bygningen. 

Du varmer din lejlighed op ved hjælp af gulvvarme. I badeværelse, køkken og stue skal temperaturen være omkring 20-21 grader, for at forbruget svarer til standard a conto.

Det er vigtigt at du både sommer og vinter sætter din rumtermostat på den ønskede temperatur. Hvis temperaturen i lejligheden kommer over den indstillede temperatur slår anlægget varmen fra.

Du kan spare mange penge, hvis du er opmærksom på dit forbrug af varme. Følg rådene på de næste sider og aflæs med jævne mellemrum dit forbrug på tavlen med de 4 smileys.


Se yderligere sparetips her

Stabil temperatur

Hold en stabil temperatur på omkring 21 grader i stuen og andre opholdsrum. 

Luft rigtigt ud

Det er billigere for dig at lufte ud gennem ventilationsanlægget, end ved at åbne et vindue.

Åbne vinduer

Hvis du på kort tid vil have en stor mængde frisk luft ind i din lejlighed, kan du åbne et par vinduer og skabe gennemtræk. Lad højst vinduerne stå åbne i 5 minutter ad gangen.