Din lejlighed bliver varmet op med fjernvarme fra Frederikshavn Forsyning.

Du varmer din lejlighed op ved hjælp af radiatorer i køkken, stue, værelser og gulvarme på badeværelset. I badeværelse, køkken og stue skal temperaturen være omkring 20-21 grader, for at forbruget svarer til standard a conto.

Det er vigtigt at du både sommer og vinter sætter din rumtermostat på den ønskede temperatur. Hvis temperaturen i lejligheden kommer over den indstillede temperatur slår anlægget varmen fra.

Du kan spare mange penge, hvis du er opmærksom på dit forbrug af varme. Følg rådene på de næste sider og aflæs med jævne mellemrum dit forbrug på tavlen med de 4 smileys.


Se yderligere sparetips her

Stabil temperatur

Hold en stabil temperatur på omkring 21 grader i stuen og andre opholdsrum. 

Brug alle radiatorer

Skru lidt op for alle radiatorer i et rum. Det er billigere at åbne lidt for alle radiatorer, end at skrue meget op for en enkelt radiator.

Luft rigtigt ud

Det er billigere for dig at lufte ud gennem ventilationsanlægget, end ved at åbne et vindue.

Åbne vinduer

Hvis du på kort tid vil have en stor mængde frisk luft ind i din lejlighed, kan du åbne et par vinduer og skabe gennemtræk. Lad højst vinduerne stå åbne i 5 minutter ad gangen.

Tør ikke tøj på radiatorer

Det er dyrt i varme at tørre tøj på radiatorerne, og det giver en usund luft i din lejlighed. Fugten fra tøjet kan på et tidspunkt medføre, at du får skimmelsvamp i lejligheden. Benyt i stedet tørretumbler eller et tørrestativ i skuret.

Dæk ikke radiatorer til

Stil ikke møbler eller andet foran dine radiatorer. Det forhindrer varmen i at cirkulere i din lejlighed, og du udnytter derfor ikke varmen optimalt.