Du kan spare mange penge, hvis du er opmærksom på dit forbrug af el. Følg rådene her på siden og aflæs med jævne mellemrum dit forbrug på tavlen med de 4 smileys.

Rigtig temperatur

Hold temperaturen i køleskabet på 5 grader og fryseren på minus 18 grader. Tø frostvarer op i køleskabet, så udnytter du nemlig kulden fra de frosne madvarer og sparer på elforbruget.

Hvidevarer

Køb vaskemaskine, opvaskemaskine og køleskab med et lavt forbrug af el.

Standby

Vær opmærksom på de små røde lys på fladskærme og andre elektriske apparater, du har slukket for. De røde lys viser, at apparaterne står på standby. Det betyder, at apparatet stadig bruger strøm. Sluk i stedet på kontakten.

Sparepærer

Skift til lavenergipærer i alle lamper.