Ørnevej stod færdig og klar til at modtage beboere i år 2020/2021. 

Afdelingen består af et ny opført punkthus med 20 lejligheder, samt 40 lejligheder i den nyrenoverede skole.

Skolen er opført i år 1915 og er bevaringsværdig, derfor er renoveringen også udført med stor respekt for den flotte arkitektoniske bygning.

Ørnevej er et godt eksempel på, hvorledes man kan transformere en gammel skolebygning til nye topmoderne lejligheder.

Renoveringen er samtidigt en bæredygtig renovering, da man genbruger eksisterende bygningsværk i stedet for at nedbryde og bygge nyt. En renovering som ørnevej giver en stor C02 besparelse set i kontrast til et ny byggeri.

Alle lejligheder har fået ny klimaskærm bestående af ny isolering, og teglstensfacade. Der er monteret 3 lags energiruder i døre og vinduer.

Endvidere er der etableret mekanisk ventilation i alle boliger, og alle boliger er forsynet med CTS styringer og vores kendte smiley paneler. Smiley panelet illustrerer simpelt beboerne deres daglige energiforbrug.

Afdelingen ligger yderst centralt i Frederikshavn midtby, hvorfor der er gå afstand til indkøb osv.